fredag den 2. november 2007

Fortællertekniske virkemidler

Jeg synes teksten bliver god af at forfatteren, så at sige, afslører halvdelen af svaret på bogen til at starte med. Det gør ligesom at man får lyst til at læse videre og finde ud af hvad det hele nu betyder.
Det at forfatteren er hovedpersonen synes jeg virker rigtig godt. Det gør det nemmere at forstå tanker og følelser. Hvis forfatteren bare var en flue på væggen, tror jeg ikke at bogen ville være lige så spændende. Vi ville jo ikke have samme indblik i Kristoffers verden.
Bogen er skrevet med et levende sprog. Jeg tror det er fordi forfatteren er hovedpersonen, så der er ikke så meget beskrivelse af ting, som vi egentlig bare får at vide med det samme i denne bog, gennem Kristoffers tanker og følelser.

Resume

Bogen Sølvbroen handler om en 14-årig dreng som er på kanotur i Sverige med sin far. Den fortæller noget om hvordan denne dreng udvikler sig da han for at vide at hans far er dødsyg. Drengen, Kristoffer, er i starten bange for at hans forældre skal skilles, da hans forældre tit skændes og da faren på et tidspunkt opfører sig underligt og moren lader til at være ligeglad, tror han at det for alvor er ved at være slut. Kristoffer er en nørd som søger tilflugt i computerspil, når verden forandrer sig og de normale mønstre bliver brudt. Til sidst i bogen fortæller Kristoffer om de følelser han har i sit hoved efter sin fars død, og om hvornår han er parat til at finde dem frem igen.

Perspektivering og vudering

Jeg har aldrig selv oplevet noget som minder om handlingen i Sølvbroen. Men jeg synes det er en meget god bog fordi den nemt kunne være et billede på hvordan et barn ville reagere i sådan en situation. De fleste børn har det med at søge tilbage til det velkendte, når der sker noget ny, til de når en vis alder. Det er en handling som er nem at sætte sig ind i, og man skal jo også huske at tænke på at det er noget som kan ske for os alle.
Jeg synes bogen er skrevet på en god og overskuelig måde. Den er nem at læse og det gør at man får lyst til at læse videre. Billedsproget of alle Kristoffers tanker har også en stor betydning.

Forfatterens synsvinkel

Historien er skrevet i jeg-person ud fra Kristoffer. Vi får hele tiden noget at vide om Kristoffers tanker og følelser. Forfatteren ved ikke alt om hvad der sker i Jes og Agnetes hoveder. Han kan kun fortælle om hvordan han selv har det og hvad han føler, men han kan ikke fortælle noget om hvordan hans forældre har det.
Fordi at forfatteren er inde i hovedpersonen, er forfatterens meninger og holdninger ikke med.

Tema

Temaet er et kærlighedstema. Det handler om kærlighed. Det er en lille kernefamilie som ligepludselig bliver ramt af et problem som ændrer alting. Det handler om hvordan hovedpersonen udvikler sig gennem bogen. Han bliver mere moden.
Kristoffer ved nok godt inderst inde at det ikke nytter noget at prøve at søge tilbage til det gamle liv igen, efter faren har fortalt ham om sin sygdom. Kristoffer ved godt at hans liv forevigt er forandret.
Til sidst fortæller Kristoffer os om hvordan han har det med følelserne omkring sin fars død. Han fortæller om et sort skab inde i et helt hvidt rum. Det er et skab med hængelås, som han ikke helt er parat til at låse op. Det er Kristoffer selv som skal finde de følelser frem.

Det er et kendt tema som vi helt sikkert har set mange gange før. Et tema som nemt kan blive for sentimentalt og følelsesladt.

Biografi Anders Johansen

Anders Johansen blev født i Århus d. 8/2 1953 Han blev uddannet på Århus universitet og i dag er han allermest kendt for sine ungdomsromaner. I alt har han skrevet 25 bøger hvoraf den første udkom i 1984. Anders Johansen arbejder ikke kun som forfatter, men også som oversætter. Allerede som dreng viste Anders interesse for skriveriet og han brugte 690 kr. af sine konfirmationspenge på en skrivemaskine. På universitetet fik han ikke skrevet så meget, og i sin selvbiografi fortæller han at ordene visnede i munden på ham, da han læste på danskstudiet og han blev så analyserende at det gjorde det svært at skrive noget som kunne leve op til kravene på danskstudiet. Efter universitetstiden gik det ikke så nemt for Anders. Han var arbejdsløs i det første lange stykke tid. Han skrev nogle digte som han sendte ind til et forlag, men de ville ikke have dem. Noget tid efter fik han et job på en avis kaldet Byens Fri Blad. Det var en avis som skulle udkonkurrer en anden. Avisen kunne ikke bruge digte så Anders Johansen blev nød til at skrive sagprosa, hvilket han også gør nu.
Den første bog som han udgav, var en samling dokumnetarnoveller om hændelser i Århus fra 1930 til 70. Den hed Århus ret og vrang.
Anders Johansen har gennem tiderne modtaget mange priser:
1991: For bogen Englebørn modtog han produktionspræmien fra Statens Kunstfond.
1994: For romanen Kærlighedens Labyrint modtog han Kulturministeriets Børnebogspris.
1997: Fra Statens Kunstfond modtog han et 3-årig stipendium.
2001: Arbejdslegatet fra Statens Kunstfond.
2002: For bogen Raklos Rejse modtog han Danmarks Skolebibliotekarers Børnebogspris.